22. juni 2009
Hvordan du opnår en superstemning på 2 timer…
Det er ikke den dybe tallerken der skal opfindes på ny - det er heller ikke vildt grænseoverskridende. Men for f… hvor det bare virker!!!
Madlavning!
Nu har jeg i 1 1/2 år lavet madevents med alverdens mennesker. Både grupper der færdes sammen til hverdag, og folk der aldrig har set hinanden før.
Det sjove er, at når folk får ens forklæder på, og står med hænderne dybt begravet i Danmarks dejligste råvarer, så er de på bølgelængde. Tilsæt et lille glas god vin og så har du verdens mest basale men absolut mest effektive icebreaker. I løbet af 2 timer summer det af glade stemmer og liflige dufte…
Det er teambuilding pakket flot ind. Det er jo en ren forkælelse at få lov til først at fremstille noget lækkert mad, og derefter nyde resultatet sammen med de “nye kokkekollegaer”.
Men den teamtræning der ligger i at kordinere udførelsen af et måltid, er fuldt ud på højde med diverse teamudviklingsøvelser og “kanindræber” events.
Jeg vil endda påstå at det er mere effektivt, da oplevelsen er bygget op om sanserne, og derfor “trigger” flere af vores relations- og følecentrer i hjernen…
- Kategorier
- SENESTE artikler
- links

