Referencer

Teambuilding på en meget anderledes måde:

Efter en hel dag med “hjerne-gymnastik” sukkede folk højlydt, da de i programmet blev præsenteret for teambuilding i 3 timer.
Denne stemning ændrede sig dog forbavsende hurtigt, da kokkene kom ind med en lækker drink og nogle velsmagende snacks.
Efter en kort intro blev deltagerne opdelt i 2 store grupper, der hver fik tildelt en kok. Overraskelsen var stor, da man opdagede hvilken goumet menu man selv skulle fremstille.
Der blev hurtigt lavet 3 undergrupper, som hver skulle lave en ret. Og så var det ellers afsted til køkkenet.Her var det sjovt at se hvilken anderledes rollefordeling der helt naturligt skete, den lignede ikke den rollefordeling der havde været i løbet af dagen, og hellere ikke som den er i hverdagen.”
Her var det klart kompetance og erfaringen i køkkenet der talte, og ikke hvilken titel eller arbejdsopgave man har i hverdagen. Flere af de ellers stærke personligheder måtte se sig slået, på denne gode. Alle gik i gang med stor iver og for de flestes vedkommende stort engagement. Kokkene kiggede over skuldrene, men lod ellers deltagere forsøge sig frem, og skred kun ind hvor det virkelig var nødvendigt for at sikre et godt resultat. Stoltheden og glæden ville næsten ingen ende tage, da retterne i løbet af aften blev præsenteret og indtaget under megen snak og erfaringsudveksling. Efterfølgende har alle udtrykt meget stor tilfredshed med arrangementet og måden det forløb på, samt glæden ved at indtage et så velsmagende måltid anrettet og serveret på en super flot måde af og til sine egne kollegaer.

 

Med venlig hilsen
SIS functional furniture a/s
Lone de la Roi
laa@sis-as.dk
Tel.: +45 64 41 04 90

 

 

”Vi benyttets os af cook n’ connect i forbindelse med en afslutning på et lederaspirantuddannelsesforløb. Arrangementet tiltænkt som en festlig afslutning bestående af en gourmet middag efter ”eksamen”. Deltagerne var hhv. lederaspiranterne, topledelsen og HR-afdelingen fra Würth Danmark A/S.
Arrangementet var en anderledes måde at afslutte på, og vi fik netop den festlige afslutning, vi ønskede. Der skete noget med stemningen, da vi alle havde iført os forklæder og gik rundt i køkkenet og nød et glas, mens vi tilberedte maden sammen. Kokkene fra cook n’ connect kom med gode råvarer og var gode til at holde hovederne kolde og hjælpe undervejs, hvilket var medvirkende til et godt og delikat resultat både for øjet og smagsløgene.” Alle deltagere havde en sjov og hyggelig aften, som de vil mindes som en anderledes men meget positiv afslutning – som i sin form på en gang var uformel men samtidig formel da vi sammen sad og nød 6 retter mad ved et veldækket bord.”

 

Med venlig hilsen
Karen Lebahn Bentzen
Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding

 

 

Jeg har brugt Andreas Hartvig til et teambuiding / ”hvor gør vi det godt” arrangement.
Arrangementet består basalt set i at man under meget kyndig vejledning laver gourmet mad og nyder den sammen.
“Der er flere ting der gør arrangementet specielt og efterlader alle med en stor succes følelse. På den praktiske side så møder Andreas op med alt, der skal bruges!  Maden man selv fremtryller er fantastisk – hvilket skyldes Andreas, der hele tiden sørger for at selv novicer føler sig vel tilpas og at de kan magte opgaven – der til tider kan være ret avanceret. Men ikke mindst Andreas fuldstændigt imponerende viden om råvarer” – vi fik fx en chokolade smagning, som fuldstændig har ændret vores forhold til hvad chokolade kan være. Endelig vil jeg sige at de vine som Andreas havde udvalgt til maden var absolut perfekte.
Så alt i alt Cook N’Connect /Andreas kan klart anbefales

 

Robert Leo Skov
STATENS SERUT
København

 

 

”Jeg oplevede en oprigtig interesse i at præstere det ypperste. Menuen var overdådig, udfordrende og i ”øjnhøjde”. “Jeg vil helt klart anbefale Cook n’ connect som en samarbejdspartner i forbindelse med arrangementer, hvor samtale, fællesskab og oplevelse er kernebegreber.”

Venlig hilsen
Konseqvens A/S
Mads Lønnerup

 

 

”Cook n Connect – det er hvad Andreas kan. Vi behøver slet ikke tale om hans kogeevner. De er helt i top. Hvad der oveni er rigtigt skønt, er at Andreas lytter efter, hvad jeg som kunde har brug for…udvikler og sætter ord på og endelig smag og oplevelser, som lige passer ind i det vi gerne vil med mad og glæde.”

Trine Krebs
Frugtformidlingen

 

” I forbindelse med arrangementet af ´vores julefrokost i julen 2008 kontaktede vi cooknconnect og spurgte om de kunne lave en anderledes julefrokost, hvori der også indgik en form for teambuilding. Og det kunne de.
 Jeg havde brugt køkkenet til et alternativt julearrangement året før, som også var en stor succes.
 Alle vore 20 ledere mødtes kl. 13.00 og fik her at vide, at de 2 kokke ikke kunne nå selv at lave julefrokosten og at lederne derfor blev nødt til at hjælpe til med at lave maden. Vi fik alle en t-shirt og ién forklæde udleveret. Herefter blev vi opdelt i 4 teams med hver opgave  - forret - hovedret - mellemret og dessert. Der blev udleveret en manual for de forskellige retter.
 For at skabe en god stemning startede vi med en aperitif og lidt snacks - og så var tonen ligesom lagt. Alle gik op i opgaverne med stor ildhu og i ´løbet af eftermiddagen kom der liflige dufte fra diverse ovne, gryder, potter og pander… kokkene sørgede for god vejledning og havde et godt overblik over alle potter, pander m.m og var hele tiden opmærksomme.
 Midt på eftermiddagen var der indlagt en mindre vinsmagning hvor vi smagte den samme vin til forskellige små snaks for at smage forskellen på vinen i forhold til den mad der blev serveret. Meget interessant smagning - og jeg behøver vel ikke sige, at stemningen stille og roligt steg under denne seance.
 Ved ca.18.00 tiden satte vi os til en pænt dækket bord, som de ‘øverste ledere havde dækket og så begyndte spisningen. De ledere der hver især havde deltaget i tilberedningen af maden serverede maden for de øvrige - serveret med passende vine til.
 “Det blev en rigtig god aften med god stemning - masser af snak på tværs af bordene og på tværs af grænser, teams, uenigheder m.m.
“ Alle oplevede dagen som værende en af de bedste julefrokoster de nogensinde havde været til og alle roste arrangementet. Og selv her en pænt stykke tid efter snakker de stadig om den. Og større ros kan man vel ikke få.
 Skulle der være et par minusser skulle det lige være, at der måske var lidt for meget mad og det største problem er: hvordan kan vi skabe en endnu bedre julefrokost i år? Det bliver - om ikke umuligt - så dog meget, meget svært!!
 Jeg kan varmt anbefale arrangementet og stiller mig gerne til rådighed for supplerende oplysninger.”

 

Venlig hilsen
Georg Thomsen
Plejechef
Fredericia Kommune